Katalog over tiltag

Her finder du beskrivelser af en række tiltag, som på forskellig vis har effekt i forhold til klimaet. Det er de samme tiltag, som du finder i kataloget.

Afslutningsvis i kataloget finder du en oversigt over tiltag, der kun er relevante for alternativ anvendelse af regnvand, og som derfor ikke direkte har noget med klimatilpasningstiltagene at gøre.

Installation af nødoverløb

noedoverloeb

BeskrivelseNår tagfladerne er begrænset af f.eks. murkroner og tilstødende bygninger, er der risiko for overbelastning af tagkonstruktionen eller vandbelastning af inddækninger under kraftig regn, hvor tagafvandingen ikke kan følge med. Det kan medføre vandindtrængning gennem taget. Ved at etablere nødoverløb i tagkanten kan dette undgås.

Nødoverløbene bør placeres, så overløbsvandet ledes hensigtsmæssigt væk. Der bør også være en tud, så vandet ikke løber ned ad facaden.

AlternativUdspyer i form af rør igennem tagkant. Dette anbefales ikke, da de kan tilstoppes.

Højvandslukker

højvandslukker

BeskrivelseEt højvandslukke er en slags ventil, der monteres på kloakrøret tæt på gulvafløb og toilet. Højvandslukke forhindrer, at vand fra offentlig kloak bliver presset op gennem afløbet i kælderen, når afløbssystemet er overbelastet. Hvis der er flere gulvafløb, skal det overvejes, om hvert gulvafløb skal forsynes med højvandslukke, eller om det er mere fordelagtigt at indbygge et højvandslukke på selve ledningen.

Højvandslukke anbefales ikke til gamle, skrøbelige ledninger, fordi der kan opstå højt tryk i ledningerne. Højvandslukker kræver rensning og eftersyn mindst én gang årligt. Hvis kældergulv og kloakledninger er af dårlig kvalitet (f.eks. hvis de gamle ledninger mangler tætningsmateriale), kan spildevand under opstemning blive presset ud af kloakken, så kældergulvet løftes. Her kan højvandslukket f.eks. anbringes i en brønd uden for kælderen, så der ikke forekommer opstuvning i ledningerne under kældergulvet.

AlternativDer er flere typer højvandslukker. En fagmand skal vurdere, hvilken type der er den korrekte at bruge. Overvej om afløbsinstallationerne i kælderen overhovedet er nødvendige og fjern dem eventuelt.

Pumpebrønd

pumpebroend

BeskrivelseDer monteres en eller to pumper i en brønd. Vandet pumpes ud i offentlig kloak. Vandet kan ikke stuve op i kælderen, når den offentlige kloak er overbelastet, og man kan samtidig stadig komme af med sit spildevand.

En pumpebrønd er den bedste og sikreste løsning. Pumpebrønde kræver dog jævnligt eftersyn og vedligeholdelse, og der skal installeres en alarm, som giver signal, hvis pumpen ikke virker. Pumperne kan endvidere tilsluttes et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring).

Omfangsdræn

omfangsdraen

BeskrivelseEt omfangsdræn lægges langs bygningens yderfundament. Det beskytter kældervæggen mod nedsivende overfladevand og vandtryk fra høj grundvandsstand.

Drænsystemer til bortledning af nedsivende overfladevand etableres, når jorden er tæt (leret), og når grundvandsspejlet ligger under fundamenterne. Drænsystemer til sænkning af grundvandsspejlet udføres, når jorden er tæt (leret), og når grundvandet står højt. I sandet jord med lavt grundvandsspejl udføres ikke drænsystemer. I sandet jord med højt grundvandsspejl kan grundvandet ikke fjernes med et drænsystem.

Højere kanter på kælderskakter m.m.

hojkant

BeskrivelseFor at forhindre vand på terræn i at løbe ned i kælderskakter, lyskasser, kælderramper m.m. kan man lave betonkanter eller lokale kotejusteringer omkring dem, så vandet standses.

AlternativLyskasser kan etableres med vandtæt glas. Kælderskakter kan sikres med vandtætte låger ved nedgangen, så man ikke skal gå hen over en høj kant.

Tætnet vindue

taetvindue

BeskrivelseFor at forhindre vand på terræn i at løbe ind gennem lavtsiddende vinduer, kan disse udføres som vandtætte vinduer.

AlternativDer findes forskellige typer skot, som kan sættes foran vinduer/døre, når der er skybrudsvarsel. I visse tilfælde kan man også tilmure et vindue med glassten.

Vandtæt dør

vandtaetdoer

BeskrivelseFor at forhindre vand på terræn i at løbe ind gennem døre der sidder i terrænniveau eller kælderdøre, kan disse udføres som vandtætte døre. Døren bør vendes så den åbner udad.

AlternativDer findes forskellige typer skot, som kan sættes foran vinduer/døre, når der er skybrudsvarsel.

Dige

dige

BeskrivelseFor at holde overfladevand væk fra en bygning/matrikel, kan det være nødvendigt at etablere en forhøjning af terrænet i form af et dige. Diget kan udføres som et plantebedsdige, så det ser pænt ud.

F.eks. trapetsformet plantedige med 45 grader stigning, grundflade 1 m og højde 0,5m belagt med rullegræs.

Faskiner

faskiner

BeskrivelseFaskiner anvendes til nedsivning af regnvand – enten som alternativ eller sammen med traditionel kloakering. En faskine er et hulrum i jorden, hvor det tilførte overfladevand siver ud gennem bunden og siderne. Faskiner kan være fyldt med singels, lecanødder, plastkassetter eller lignende.

Fordelene ved nedsivning af regnvand er blandt andet at belastningen på renseanlæg, pumpestationer og andre dele af de fælles kloaksystemer reduceres.
Mange faskiner giver jævnligt anledning til oversvømmelse på terræn – enten fordi de er for små, forkert opbyggede, eller fordi de er dårligt vedligeholdte.

Regnvandsbede

regnvandsbede

BeskrivelseEt regnbed er en lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og infiltrere afstrømmende regn, og samtidig anlagt som et særligt bed.

Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på, enten før eller efter regnbedet.

Permeable befæstede arealer

permeable

BeskrivelsePermeabel belægning er en belægning, der som andre belægninger sikrer en plan overflade velegnet til gang eller kørsel, men har derudover den funktion at regnvand kan sive igennem.

Permeable belægninger er ikke beregnet til at modtage vand fra tilstødende arealer, men afstrømningen fra belægningen selv reduceres.

Grønne bassiner

groennebassiner

BeskrivelseVåde bassiner er bassiner med en permanent vandstand, der er designet til at akkumulere regnvand fra et tilsluttet befæstet areal, og derefter frigive vandet langsomt efter regnen. Våde bassiner har derfor skiftende vandstand. Vandet forsvinder enten ved at infiltrere ind i et naboareal, eller via et neddroslet afløb til en kloak eller et vandløb. Mange steder benyttes naturlige søer som våde bassiner, eller der udgraves et bassin, der ligner en naturlig sø.

Søen graves enten så dyb at der opnås kontakt til grundvand, eller der udlægges en membran.

AlternativTørre bassiner opstuver afstrømningen under regn og tørrer i den efterfølgende tørvejrsperiode

Omprofilering af terræn omkring bygninger

Gravemaskine

BeskrivelseBefæstede arealer kan omprofileres, så overfladevand ledes væk fra bygninger og hen hvor det ikke kan give anledning til skader.

Nedsivning fra overfladen

regnvandsbede2

BeskrivelseVed nedsivning fra overfladen nedsives regnvandet gennem et græsklædt, plant areal, der modtager afstrømning fra omkringliggende befæstede overflader. Overfladen anlægges med en svag hældning mod midten for at sikre, at vandet ledes væk fra belægninger og bygninger. Takket være græssets vækst forhindres tilstopning af arealet. Eftersom infiltrationen foregår fra terrænoverfladen kan metoden benyttes også ved højtstående grundvandsspejl. Infiltrationsarealet er det LAR-element, der giver den højeste fordampning.

Trug

trug

BeskrivelseTrug er vegetationsdækkede, U-formede, ret brede kanaler anlagt med en svag hældning og beregnet til at transportere vand. Samtidig kan der opmagasineres vand og der kan ske en vis nedsivning og fordampning.

AlternativEn vadi er en kombination af et trug og en rendefaskine. Dermed kombinerer vadien trugets magasinerings- og transportfunktion med rendefaskinens magasinerings- og infiltrationsfunktion.

Opsamling i regnvandstanke

regnvandstanke
BeskrivelseRegnvand fra tage og overflader kan opsamles i store underjordiske regnvandstanke og bruges til f.eks. havevanding, tøjvask, WC-skyl og bilvask mv. Tanken er forsynet med pumpe, så vandet kan pumpes op til vanding/brug. Overløbet fra tanken kan føres til nedsivning. Hvis nedsivning ikke er muligt kan overløbet føres til kloak.
Tanken kan også bruges som ekstra magasin ved skybrud. Når der varsles skybrud, tømmes tanken til kloaknettet, mens der er plads til det i kloakken. Når skybruddet kommer, er tanken tom, og magasinvoluminet kan derfor udnyttes fuldt ud til magasinering af regnvandet fra huset.Erstatter brug af drikkevand, men kræver en del vedligeholdelse.
Kalkfrit vand mindsker sæbeforbrug ved vask og efterlader ingen pletter ved bil- og vinduesvask.

Andre områder

Her præsenteres en række forslag til anvendelse af regnvand. Disse tiltag er ikke anvendelige i forhold til klimatilpasning af ejendomme, men er metoder til at udnytte regnvandet og spare på vandregningen.

Beskrivelse
Ved at opsamle regnvand mindskes risikoen for oversvømmelse i bygningens kælder, og samtidig reduceres presset på kloaksystemet. Ved fuld anvendelse af regnvand i husholdningen kan det daglige forbrug af grundvand reduceres med ca. 40 %. Vandregningen reduceres tilsvarende. Princippet i et regnvandsanlæg er, at regnvand fra taget ledes via nedløbsrør til en lagertank. Brug af et sådant regnvandsanlæg vil mindske presset på grundvandsressourcen. Sammensætningen af regnvand er ikke kritisk for anvendelse af regnvand til wc-skyl, tøjvask, rengøring eller vanding, og energiforbruget er ens ift. anvendelse af grundvand.

Tagflader af følgende materialer regnes for at være uegnede til opsamling af regnvand

  • Tag med ny bitumenbelægning: Regnvandet herfra vil ofte være gulligt og uegnet specielt til tøjvask.
  • Græs-, mos- og stråtag: Nedsætter regnvandsmængden betydeligt, og man risikerer en misfarvning af regnvandet.
  • Kobbertag og kobbertagrender.
  • Asbestholdigt tag.

Alternativ anvendelse af regnvand

  • Toiletskyl
  • Opsamling af regnvand til vanding
  • Tøjvask
  • Opvask/rengøring